Nyheder

Vores præsident er gået bort
Det var med stor sorg, at vi modtog informationen om, at vores præsident, Carsten Dencker Nielsen, gik bort 25. februar 2019. Han blev 78 år.

Carsten tiltrådte som præsident for bestyrelsen i Det Danske Afrika Selskab i 2015 og har med sin store interesse og kærlighed for det afrikanske kontinent været en fantastisk drivkraft for Selskabet. Han var selv udstationeret i Østafrika for ØK i perioden 1962–67 og i Nigeria fra 1967–70. Der er dog ingen tvivl om, at den oplevelse i Afrika der stod hans hjerte nærmest var, da han blev viet til sin hustru Lise i Mombasa i Kenya. De har været gift i mere end 50 år.

I sin tid som formand for Afrikaselskabet var Carsten en værdifuld ledestjerne, der har arbejdet ihærdigt for at øge interessen for Selskabet og skabe bæredygtige rammer for fremtiden. Det har været medvirkende til, at medlemstallet er steget betragteligt, men også at der er knyttet et endnu tættere bånd til det diplomatiske korps og virksomheder med interesse og virke i Afrika. Hans ambitioner og idéer vil leve videre i bestyrelsens videre arbejde.

Vi vil alle savne Carsten – hans varme lune, hans gode humør samt hans evne til at inspirere andre og få dem til at føle sig som noget helt specielt. Vores tanker går til Lise, børnene Lars og Nina samt børnebørnene.

Må Carsten hvile i fred. Æret være hans minde.

Bestyrelsen for Det danske Afrika Selskab.

ØK og Danes Worldwide, hvor Carsten også sad i bestyrelsen, har hver især skrevet en nekrolog, som I kan læse via linkene. Det er et dybt imponerende, hvad han har opnået og været engageret i.

https://www.danes.dk/nekrolog-carsten-dencker-nielsen-1940-2019/

https://www.berlingske.dk/samfund/tidligere-oek-direktoer-carsten-dencker-nielsen-er-doed


Dødsfald
Det var med sorg, at Afrikaselskabet erfarede, at vort æresmedlem, H.K.H Prins Henrik, var afgået ved døden tirsdag den 13. februar 2018. Det Danske Afrikaselskab var stolte over at have HKH Prins Henrik som æresmedlem. H.K.H Prins Henrik havde et indgående kendskab til Afrikas mangfoldighed og indsigt i afrikansk kunst. Æret være hans minde.


Medlemsundersøgelsen

I februar fik Selskabets medlemmer mulighed for at komme med feedback og input til Afrikaselskabets aktiviteter og hvad I gerne vil have ud af jeres medlemskab. Lidt over 40% har besvaret det udsendte spørgeskema, og vi takker for de mange bidrag, som også har givet et bedre indblik i jeres baggrund og sammensætning. Se resultatet af undersøgelsen her


Jubilæumsbog (1)000150 års jubilæums festskrift

Dette rigt illustrerede festskrift blev produceret og sendt til alle medlemmer i forbindelse med vores 50 års jubilæum. Forordet er skrevet af selskabets Æresmedlem H.K.H. Prins Henrik og skriftet fortæller om Det Danske Afrika Selskabs 50 års historie, H.K.H. Prins Henriks imponerende samling af afrikanske kunstværker, dyrelivet i Afrika samt danske pionerer i Afrika.


Dødsfald

Medlem af Afrikaselskabet, Dorthe Dændler, er 6. februar 2013 afgået ved døden i en alder af 92. Hun har været medlem af selskabet siden 1973. Æret være hendes minde.


Et sækkepibe-optog overraskede gæsterne til Erik og Mernas fælles fødselsdagsfest

Præsidenten fyldte rundt

Afrikaselskabets præsident, Erik Nørgaard, fyldte 80 år den 6. august 2012. Erik tiltrådte første gang som præsident i 1978, og varetog posten frem til 1982. I 1998 vendte han tilbage til posten og var af afgørende betydning for selskabets overlevelse i en kritisk periode. Erik har med sin forbilledlige idérigdom og store energi skabt grundlag for det støt stigende medlemstal som selskabet har oplevet i de seneste år.

Fødselsdagen blev holdt i Fredensborg-husenes festlokaler. Ved samme lejlighed blev Erik Nørgaards hustru, Merna Nørgaard fejret, idet hun også for nyligt fyldte 80 år.


Nanna Konnild hæger om minderne om sin afdøde mand, Johannes Konnild

Æresmedlem fylder rundt

15. juni 2012 fyldte Nanna Konnild 90 år. Dette var også en stor dag for Det Danske Afrika Selskab, idet Nanna sammen med hendes mand, Johannes Konnild, stiftede selskabet.

Vi ønsker vort æresmedlem Nanna Konnild et stort tillykke med dagen.

 


Debatoplæg – Tanker om Det Danske Afrika Selskab, fremlagt af præsidenten ved generalforsamlingen – Læs og kommenter på indlæg her.


Se nyeste medlemmer af selskabet her