Fra Orebo til Arnheim 🚶♂️
Siden mine tidligste teenager år i Orebo på Midtsjælland, har jeg altid haft en stor lyst til at rejse og udforske nye steder. Måske er jeg genetisk disponeret fra mine færøske søfarende bedstefar. Eller måske mere sandsynligt, blev jeg påvirket af vilde historier fra min ældste fætter som var sømand. Han sejlede jorden rundt adskillige gange som kaptajn i ØK flåden, og når han så var på landlov besøgte han altid os børn og fortalte fantastiske historier fra hele verden. Det hele gjorde et stor indtryk, og jeg blev simpelthen nødt til på egen hånd at se hvad der var derude. Det lykkedes da også, dog pudsigt nok blev det ikke søvejen jeg gik, men ”mælkevejen” ☺️
Jeg blev udlært mejerist i 1986. Og derigennem gik mine drømme om udrejse i opfyldelse da danske mejerister dengang var i høj kurs over hele verden. Som mejeriuddannet dansker kunne man den gang få arbejde over alt i verden og det fik jeg så. Det blev med årene til arbejde i Dubai, Tyskland, Island, Bangladesh, Tyrkiet, Schweiz, Frankrig, Hongkong, Australien, Fiji, Nigeria, Togo, Ghana, Liberia og Saudi-Arabien. Det var en turbulent men interessant tid, både fagligt og personligt. En oplevelse, uden hvilken jeg ikke ville være den person jeg er i dag 🤗
Men spændingen ved altid at rejse rund og udforske nye steder blev mindre med årene, og langsomt erstattet af et uopfyldt behov for at gro rødder et eller andet sted. Hvis jeg i studie tiden havde bidt mere mærke til Maslows lære, ville jeg jo nok have vidst at man ikke sådan bare uden videre kan springe 2-3 trin over og hoppe op på toppen af behovspyramiden til selvrealiserings fasen. Som i nok kan tænke jer, så går den jo ikke i længden og Maslow fik selvfølgelig ret til sidst 😂
Det blev så heldigvis her i Nigeria hvor jeg kravlede et par trin ned ad pyramiden igen og fandt mig selv, for jeg rigtig godt tilfreds med tilværelsen her! Det kunne nu nok have været næsten et hvilket som helst af de steder jeg har boet (nåh ok, måske nok lige med undtagelse af Saudi). Men det blev altså til Nigeria hvor jeg nu har boet og arbejdet i snart i 26 år. Og det er længere tid end noget andet sted jeg har boet, inklusivt Danmark 😎
Hvorfor jeg endte med at slå mig ned lige præcist i Ibadan er et rent tilfælde. Men helt bestemt et tilfælde som jeg i dag er taknemmelig for. Det er dog en lang historie som i må få en anden gang ☺️
Jeg driver nu konsulentvirksomhed ud fra mit kontor i Ibadan. Her ejer jeg også en lille side-gesheft bestående af Gastro Pub, Restaurant, Beer Garden, Art Galleri, Mini-Golf samt et Guesthouse med 8 værelser. Sidst men ikke mindst servere vi ”probably” den bedste burger i Nigeria. Stedet er nu mit hjem og hedder derfor selvfølgeligt ”Arnheim”.Og skulle rejsen nogen sinde bringe jer på disse kanter, slå da endelig vejen inden om Arnheim. Så fortæller jeg resten af historien om hvorfor jeg endte med at slå mig ned lige præcist her 😇
Min akademiske baggrund startede for snart en livstid siden som mejerist, og derefter Mejeritekniker på mejeriskolen i Dalum. Det fulgte jeg senere op med en række post-graduate diplom kurser ved Edinburgh Business School, og kulminered det så endeligt nogle år senere med en MBA fra Heriot-Watt universitet i Scottland 🤗
Karrieremæssigt blev jeg efterhånden som tiden gik en erfaren ”Generalist” på mange områder, dog med passion for projekt koordinering og opstart af virksomheder i Vestafrika. Jeg har her beskæftiget mig med alt muligt andet en mejeribrug, og har hands-on erfaring med bland andet Food & Beverage; Pharmaceauticals; Byggeri; Anlægsgartneri; Fiskeopdræt; Hospitality; Sourcing & Export af råvare, og Møbelproduktion. Ud over disse generelle kompetencer, betragter jeg mig selv som specialist i ice-cream produktion, Cold Stores og Cold Chain Management 😎
