Jeg ankom i 2011, lige før min 29 årige fødselsdag, til Maputo, Mozambique, hvor jeg endte med at bo de følgende 4½ år. Det blev for mig begyndelsen på et liv i Afrika, hvor jeg, med et afbrud på 2½ år i Danmark, har boet og rejst siden. - Nuværende bosat i Addis Abeba, Etiopien. Godt hjulpet på vej af min bardoms fascination, af dette fantastiske kontinent med de vilde dyr, store natur og konstant chance for eventyr, søgte jeg et job, der bragte mig til Afrika, hvorfra jeg indtil videre ikke rigtigt er vendt tilbage. Et ophold i Danmark 2017 til 2020 blev nærmest ulideligt og jeg måtte ud og rejse igen,- og helst til Afrika. Har arbejdet og boet i Mozambique, Tanzania og Etiopien som rådgiver for den danske fagforening 3F og for Ulandssekretariatet. Har i arbejdssammenhæng og privat rejst i Mozambique, Sydafrika, Eswatini (Swaziland), Botswana, Zimbabwe, Zambia, Malawi, Tanzania, Burundi, Rwanda, Kenya, Uganda, Etiopien, Ghana og Egypten. Jeg er fascineret af Afrikas historie, de individuelle landes folk of historie, og ikke mindst vores europiske koloniale aftryk, som fortsat præger Afrika i dag. Som jæger, der er opvokset i en jæger familie, er jeg naturligvis også fascineret af Afrikas natur og dyreliv, og har selv haft chancen for at gå på jagt i Sydafrika, men også rejse rundt og opleve naturen i de andre lande jeg har rejst i.